Gratis fragt ved køb over 500 kr

Min Konto

Chrysocolla unika vedhæng med malakit og cuprit

225,00 kr.

Vælg imellem en nikkelfri øsken i sølv eller guldfarvet

Chrysocolla

Chrysocolla

Chrysocolla er blevet kaldt en visdomskrystal i tusindvis af år. Den er en krystal, som er kendt for at give dig fred og skabe en sund kommunikation. Den kan fylde dig med en følelse af at være sikker og beskyttet, så en dyb healingsproces kan igangsættes.

Spirituel healing:

Chrysocolla er en meget beroligende krystal for din følelseskrop, som er en del af dine auralag. Den forløser negative følelser og beder dig om at tage ejerskab over dit eget liv. Den minder dig om, at din egen erfaring, visdom og bidrag er vitalt og du skal se din egen værdi og gøre krav på den selvtillid, som tilhører dig.

Chrysocolla opmuntrer dig til at vise dit sande jeg til verden uden frygt og uden at bære en maske. At du tillader dig at dele din dybe visdom og være bevidst om at sende en god energi ud i verden. Den er en fantastisk krystal til at heale og styrke relationer, som er blevet rystet af stressfyldte situationer. Den kan hjælpe dig med at vende tilbage til en sund og kærlig relation.

Mental healing:

Chrysocolla hjælper dig med at være kold og rolig i dit sind under forhandlinger og under vigtige diskussioner. Den minder dig om at være fokuseret på dit primære mål og være villig til at indgå et kompromis, hvis det bliver nødvendigt for at få dine egne behov og ønsker til at gå i opfyldelse. Chrysocolla beder dig om at stræbe efter en win win løsning og fremmer en fredelig og kærlig kommunikation. Den hjælper dig med at forholde dig neutralt, hvis du skal fremme kommunikationen mellem to modstående grupper.

Chrysocolla er fantastisk til kommunikation. Den hjælper dig med at vise dig, hvornår du skal tale og hvad du skal sige. Den viser dig også, hvornår du skal tie. Den er god til dig, som er lærer, foredragsholder, sanger, forfatter og andre, hvor ord er en del af deres erhverv. Den er også en fantastisk talisman til dig, som arbejder som læge, sygeplejerske, healer og andre, som arbejder med andre mennesker. Så du får hjælp til at finde den rette diagnose og behandling til det enkelt menneske.

Chrysocolla er god, når du har brug for at slappe af mentalt og fysisk. Den beder dig om at holde en pause og fokusere på din vejrtrækning og tillade dig selv at slappe af. Den viser dig, hvad der foregår i din krop, når du er stresset i stedet for kun at have fokus på dine tanker og følelser.

Den får dig til at være opmærksom på kortisol, adrenalin, dine hormoner og dit blodtryk og dit blodsukker. Den viser dig, at det som sker omkring dig ikke kun påvirker din fysiske krop, men det kan også påvirke dine tanker og skabe en negativ kædereaktion. Den minder dig om vigtigheden af at tage dig af dig selv og slappe af. Den er en form for talisman til dig og den er god at arbejde med, hvis du har ubalancer i dine lunger, din hals, strubehovedet eller din skjoldbrudskirtel.

Malakit

Malakit er en af de mest powerfulde hjertebaserede krystaller til dig, som er blevet såret i kærlighed og har svært ved at åbne dig op for en ny kærlighed. Den hjælper med at opløse smertefulde minder og åbner op for, at en ny kærlighed kan komme ind i dit liv.

Malakit er en transformations krystal. Den opmuntrer dig til forandring og at tage chancer følelsesmæssigt. Den viser dig, hvad der blokerer for din indre vækst. Den fjerner de dybe følelser og det psykosomatiske i dig, så du kapper forbindelsen til uønskede bånd og mønstre, som du er vokset fra.

Den giver dig modet til at udtrykke følelser, opløser generthed og får dig til at tage ansvaret for dine egne tanker og handlinger. Den understøtter venskaber, kærlighed og empati til andre mennesker.

Malakit hjælper dig i kampen mod depression og angst og healer følelsesmæssige overgreb – især overgreb, som har fundet sted i din barndom.

Den støtter dig i at slippe frygten for konfrontation eller det at blive set eller bemærket. Den hjælper dig med at finde din indre styrke, så du indtager din rette plads i Universet. Den opmuntrer dig til at indgå i sunde relationer, som er baseret på kærlighed og ikke et behov.

Malakit åbner, healer og aktiverer dit hjertechakra og dit solar plexus.

Cuprit

Denne sten vibrerer med dit rodchakra og øger din vitalitet og energi.

Vibrationen er med til at genopfylde energier og øger dermed din vitalitet og livskraft. Den grounder hele din krop. Den afbalancerer dine maskuline og feminine polariteter, og den skaber hermed en balance på din spirituelle sti.

Cuprit er fantastisk til at understøtte manifestation. Den vil fylde dig op med den følelse af sikkerhed og at vished om, at alle dine fysiske behov altid vil blive opfyldt.

Cuprit grounder dig i øjeblikket og hjælper dig med at forløse behovet for kontrol og bekymringer over en situation, så alt kan udfolde sig til dit højeste bedste. Den opmuntrer dig til at bevæge dig udover fortiden ved at grounde dig i nutiden, så du kan bevæge dig mod fremtidige begivenheder med ubegrænset potentiale.

Cuprit forbinder dig med de feminine energier, som støtter manifestation fra din indre verdens intentioner ud i den fysiske verden. Cuprit er stenen til feminin power og jordlig gudindekraft. Den healer de feminine dele af dig og evnen til at modtage. Den er ideel til feminine forhold – healing, omsorg, at tage sig af andre og støtte.

Den vil hjælpe dig med at identificere og løse problemstillinger mellem mor, søster, veninder døtre og kvindelige partnere. Eller problemstillinger med at rumme det feminine i dig. Den vil hjælpe dig med at føde nye ideer og kreationer ved at manifestere ideer i dig til et fysisk plan.

Den vil støtte dig i at vække din kundalini energi. Den vil forbinde dig med endnu dybere med Moder Jords energi.

Ikke på lager