Gratis fragt ved køb over 500 kr

Becoming U

I 2019 blev jeg opmærksom på et mønster i mig, som gentog sig igen og igen.

Jeg blev tilbudt den ene drømmebolig efter den anden, men noget i mig kunne ikke sige ja. Efter frustration, gråd og stor irritation fik jeg indsigten, at et tema fra flere gamle liv gjorde, at jeg følte, at jeg ikke fortjente at have det godt – boligmæssigt, økonomisk og på mange andre områder i mit liv.

Kort efter indsigterne fik jeg kanaliseret healingsformen Becoming U, som jeg med stor succes har brugt på mig selv, min familie og et stort antal klienter, som også har oplevet at blive sat fri og blive transformeret på et dybt plan.

Becoming U består af 3 healinger. Der går 4-6 uger mellem hver healing.

Hver healing indledes med en kort snak. Under snakken taler vi om de steder, hvor du på ingen måde føler, at du fortjener. Vi snakker om temaer og følelser, som fylder i dit liv her og nu. Hvad der hele tiden spænder ben for dig? Vi snakker også om, hvad det er, som du drømmer om.

Efter snakken går selve healingen i gang.

Ved fjernhealingen beder jeg dig lægge dig ned og sig ja i hjertet til at modtage healingen. Jeg sender gerne noget musik, som du kan lytte til under healingen.

Healingen arbejder meget med gamle liv – men også med dette liv. Under hver healing forløses traumer og sår fra gamle liv, hvor du har måttet leve i skyggen. Hvor grundfølelsen har været IKKE at fortjene. Det kan være, at du har måttet ofre kærlighed, det at stå i dit eget lys og kraft. Det at du har måttet leve i skjul. Det at du har måttet leve i dyb fattigdom. Der forløses de antal liv, som din sjæl viser mig, at du er klar til at få forløst.

Der fjernes gift, sort magi og dybe følelser, som sidder fast i dit system, så du i dette liv kan fortjene at være lige nøjagtigt den, som du er kommet her for at være.

Jeg går ind og forløser afhængighed i dig. Det kan være en fysisk afhængighed eller en adfærd, som er destruktiv, som du har brug for at få forløst.

Der arbejdes med sjælshentninger under 3. session. Sjælshentning er en teknik, hvor dele af din sjæl bringes tilbage til dig for at gøre dig hel. En del af din sjæl, som har forladt dig under store chok og traumer både i dette og gamle liv. Din sjæl vil altid guide mig hen til de dele af dig, som er klar til at forene sig med dig.

For hovedparten af mine klienter har 3 sessioner være fyldestgørende. For andre har der været behov for 1-2 opfølgende healinger for at holde den vigtig proces i gang.

Du skal forvente, at healingerne igangsætter en proces i dig. De sjælsdele, som har forladt dig under store chok og traumer, skal bruge tid, blidhed og rummelighed i dig for at kunne integrere sig fuldt i dig. Så du vil i perioder kunne føle dig hudløs og sårbar. Du vil mærke nye sider vokse frem i dig, som har længtes efter at blive set, så du kan stå stærkt og autentisk i dig selv og din sjæls væren. Når du tillader dig at ændre din måde at være i Verden på, kan du i perioder føle, at du er egoistisk. Men det er på ingen måde egoistisk at vælge dig selv til. Det er noget af det vigtigst, som du kan gøre på din rejse.

Hvis du føler, at der er for meget støj og uro i dit system, så kan vi altid tage en snak mellem sessionerne. <3

Tilbagemelding

Jeg synes på alle planer, at det at modtage denne healingsform har været fantastisk, forløsende, oplysende og transformerende.

Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst har været så meget udvikling på så kort tid. Det har været intenst, men på ingen måde for meget. Jeg kan og vil på alle planer anbefale denne healingsform til dem, som er klar til at arbejde med sig selv, se sig selv og sine behov dybt i øjnene.

Hvad vi fortjener, hvad vi er skabt til og hvad vi kan drive denne mulighed, som livet er til.

Denne healing har efterladt mig med mere selvkærlighed, mere tro på mig selv, meget mere kontakt til mig selv, mine engle og guider og med en eventyrlyst, som jeg har savnet de seneste år. Jeg føler mig klar til at indtage verden, som den jeg er. Af hjertet tak for det.

Behandler

Sophia Ayoanna
Aron

Hvor foregår det?

Healingen foregår som fjernhealing. Når vores nye healerhus står klar i Nees, så vil der igen blive åbnet op for fysiske healinger.

Pris for healing

Hver healing koster 750 kr.

Samlet pris for et forløb på 3 gange er 2250 kr.

Du betaler for en healing af gangen.

Varighed

Becoming U består af 3 healinger.

Der går 4-6 uger mellem hver healing.

En healing varer typisk en time inklusiv snak.

Book en healing

Kontakt