Når du får træet, så er alle krystaller og grene samlet, så du folder selv alle grene mm ud og laver det træ, som du føler er dit, når du folder alle små grene og krystaller ud.
Livets træ
For mig er livets træ et symbol på din spirituelle rejse. En rejse, hvor det er nødvendigt at forankre dybe dybe rødder i Moder Jord. Men det er også nødvendigt at sprede dit lys og krone ud i din omverden og op mod Universet for at træde ind på din spirituelle rejse og inspirere andre til at gøre det samme.
Jaspis rød
Denne sten har en stærkt jordforbindende energi, som især arbejder med dit jordstjerne-rod- og harachakra.
Den bringer dig en følelsesmæssig ligevægt og er spirituelt groundende.
Rød jaspis giver dig en dyb indsigt i personlige vanskeligheder og giver dig en stærk følelse af at være stabil.
Den vil styrke din proces med at vække og afbalancere din kundalini energi.
Den vil grounde dig, mens du udvikler dit spirituelle virke. Den støtter dig, når du er i en form for genfødsel. Den kan undervejs kalde relevante oplevelser fra gamle liv ind.
Den vil sørge for, at du føler dig beskyttet under hele processen. Hvis gammel frygt eller følelsen af at blive undertrykt kommer ind i din bevidsthed i processen, så vil rød jaspis hjælpe dig med at slippe og heale disse følelser.
Vibrationen fra denne sten giver dig styrke og energi og sørger for, at du er centreret og i balance.
Denne sten får dig til at handle, og som giver dig mod og selvtillid til at bevæge dig på en ny vej i livet. Den får livskraften til at flyde i dig.
Den stimulerer ambitioner og drive i dig og booster dine kreative evner. Den healer dig, hvis du føler vrede og gør dig rolig.
I gamle dage beskyttede karneol sjæle på rejsen over på den anden side.
Karneol har en meget stærk energi, som får din motivation til at accellere og den gør dine mål klare, så du kan finde din retning i livet. Den fylder dig med varme og glæde og forstærker din koncentration.
Den styrker din viljestyrke og styrker din manifestationsevne.
Karneol arbejder med dit harachakra – så den styrker din blære. Den hjælper dig med at slippe følelsen af skyld og skam og får dig til at rumme alle dine følelser, så du kommer i fuldstændig balance.
Den styrker din evne til intimitet.
Gul aventurin
Gul aventurin er god til at åbne dit solar plexus chakra, så du tager din fulde power ind. Tør at stå frem med den du virkelig er udenpå og indeni.
Denne sten er god til dig, som er hypersensitiv, har svært ved at tage beslutninger og som generelt er i ubalance. Denne sten kan sætte dig i balance.
Den er god til dig, hvis du har problemer ift power og kontrol. Den gule aventurin kan hjælpe dig med at få det bedre med at være i din krop. Den vil styrke din medfølelse, forståelse, opløse sorg og samle dig følelsesmæssigt.
Den kan hjælpe dig med at skabe overflod og tiltrække held. Den styrker din kreativitet.
Grøn aventurin er en overflodssten, der giver held i kærlighed og pengesager. Den stimulerer din følelse af, at alt, hvad du ønsker dig, kan du få, og alt, hvad du kan forestille dig, er tilgængeligt for dig.
Når denne følelse er konstant aktiveret, så er det den energi, du sender ud. Det, du sender ud, kommer tilbage.
Glæde, lethed og tiltro vil du kunne tiltrække. Går du rundt og er tungsindig, har mistet troen på livet, føler dig ensom og afskåret, så prøv at arbejde med denne sten.
Den giver dig tillid til, at livet nok skal hjælpe dig. Du vil få de ting, som du har brug for. Når du viser en tillid til Universet, åbner du døren for, at Universets overflod kan komme til dig.
Det kan være, at gaven ikke har den form, som du troede, at den ville have. Vær åben til at modtage uanset formen på gaven. Du kan ikke modtage en gave med lukkede hænder.
Den er god til din udviklingsproces. Den lukker os ud i solskinnet, giver dig lyse og fremadrettede tanker.
Lapis lazuli er forbundet med Universelle sandhed og oplysning.
Lapis lazuli kan bruges til at forstærke åbningen af dit 3. øje.
Den har været brugt i mange århundrede for sin stærke spirituelle energi.
Hvis du bærer en lapis lazuli, så kan den støtte dig i at forløse vrede og negative tanker. Den vil lette frustrationer, som skyldes vrede.
Den er fantastisk som støtte til udviklingen af dine spirituelle gaver. Den vil styrke din evne til at kanalisere og at få kontakt med dine guider.
Den er historisk set en royal krystal, men den vækker også din indre dronning eller konge. Den er også med til at afbalancere din feminine og maskuline sider af din personlighed.
Du kan med fordel bruge din lapis lazuli til drømmearbejde. Placer den i nærheden af din seng for at kunne huske dine drømme.
Når du bærer en lapis lazuli, så støtter den dig i at afbalancere den indre dig med den ydre dig. Den vil få dig til at føle dig mere afslappet. Den er også en af de krystaller, som giver dig en stor energetisk beskyttelse. Den vil gøre dig opmærksom på, hvis du udsættes for energetiske angreb og den er god af placere tæt på din hoveddør. Den er fantastisk til at beskytte din bolig.
Lapis lazuli er fantastisk til at forløse negativ energi og er god til berolige dig, hvis du går med en frygt for, at nogen bryder ind i dit hjem.
Den understøtter din transformation og vil også støtte dig i arbejdet med gamle liv.
Ametyst er meget smuk og er en af de mest kendte krystaller i Verden. Ametyst er en stærkt healende krystal, som arbejder med den lilla flamme. Den fremmer din spirituelle vækst.
Ametyst giver dig en fredfyldt og opladende søvn.
Den er meget stærk til spirituel og følelsesmæssig healing.
Ametyst kan støtte dig i at slippe afhængighed. Den er stærkt beskyttende mod uønsket energi. Den forstærker energien i healing og i andre krystaller.
Den forbinder dig med mesteren for krystaller – Greven af Saint Germain – som kan åbne for din visdom omkring krystaller fra gamle liv.
Denne krystal arbejder sammen med den hvide stråle.
Bjergkrystal har en meget stærk vibration. Den har stærke egenskaber og er nem at kode.
Denne krystal arbejder sammen med dit kronechakra, sjælstjernechakra og de chakra, som befinder sig over dit hoved.
Den forbinder dig med dit guddommelige selv også kaldet dit højeste selv. Den forbinder dig med dine guider.
Bjergkrystal bringer klarhed ind i din kommunikation og forstærke din klarhed ift dine tanker.
Bjergkrystal er fantastisk at bruge som healer. Den har en positiv effekt på alle chakra. Den beskytter og udvider din aura.
Bjergkrystal er fantastisk til meditation, da den forstærker din evne til at forbinde dig med de højere riger. Den er fantastisk at kode med bekræftelser.

