Pink opal er forbundet med hjerte chakraet. Den hjælper dig med at åbne og afbalancere dette energicenter, som er forbundet med din evne til at elske og forbinde dig med andre. Den lyserøde farve er også forbundet med kærlighed og medfølelse, så pink opal er en meget powerfuld krystal til at transformere dig ift dit hjerte.
Pink opal forløser gamle mønstre og overbevisninger, som forhindrer dig i at give og modtage kærlighed. Den hjælper dig med at bevæge dig fremad med en større klarhed og forståelse. Denne smukke krystal får dig til at forbinde dig dybere med dig selv men også med andre. Det bringer dig en større kærlighed og harmoni i dit liv.
Pink opal har været brugt til healing langt tilbage i tiden. Den har altid været værdsat for dens skønhed og healende egenskaber. Inka indianer ser den som en hellig krystal, som bringer healing og beskyttelse. Den blev brugt til ritualer og ceremonier for at forbinde dem med de højere riger og forstærke evnen til at elske og vise medfølelse. I nyere tider er denne krystal blevet populær, da den er fantastisk til at heale dig meget dybt på et følelsesmæssigt plan. Den understøtter også dit ønske om transformation. Den har en blid og beroligende energi og er derfor god til healing af sår og traumer ift dit hjerte.
Pink opal tiltrækker både kærlighed men også harmoni ind i dit liv. Den er god til at berolige dit sind. Den healer dine følelse men får dig også til at slippe din gamle følelsesmæssige bagage. Den hjælper dig med at slippe følelsen af angst og reducere stress.

