Metratron betyder ham, der sidder på tronen. Han bærer krystalstrålen, som forbinder dig med himlen og Jorden. Han forbinder dig med den visdom, som du er kommet til Jorden med.
Han hjælper dig med at arbejde med englene og han hjælper ny tids børn, som kan have det svært med at være her på Jorden. Han arbejder med hellig geometri og du kan bede ham om at sætte dig i balance ved, at han kører de hellige geometriske figurer igennem hele dit chakra system.
Du kan stille ham de store spørgsmål, som fylder i dit liv og så vil svarene finde din vej. Han hjælper dig med at organisere din tid og støtter dig i at tage store og modige skridt. Han støtter dig også i din spirituelle udvikling.

