Jadeit er en form for jade, som er set som meget hellig i mange kulturer. Hos Maya indianerne var jadeit en sten, som blev brugt til hellige redskaber, talisman smykker mm. I Kina anses jadeit som en sten fra himlen, som bærer livets åndedrag. Den giver dig en kraftfuld beskyttelse både fysisk og energetisk.
Hos indianerne har man brugt denne hellige krystal til rituelle ofringer. Den har fra gammel tid været set som en sten, som er stærkt beskyttende og rensende sten, som skaber en bro imellem den fysiske og spirituelle verden. Den hjælper dig med at komme i balance, til at skabe overflod og skabe en guddommelig forbindelse.
Jadeit fylder dig med ro og den velsigner din sjæl med ro, balance og hellig visdom. Den har en blid men powerfuld energi. Den beroliger dit nervesystem og beroliger dig under følelsesmæssig turbulens. Så den er god til dig, som lider af angst, stress eller sorg. Den får dig tilbage til dit centrum og forløser frygt og skaber et roligt indre rum i dig, så du kan bevæge dig fremad med ynde.
Jadeit arbejder med overflod og fornyelse. Den harmoniserer din energi med jordens naturlige cyklus. Den hjælper dig med at omfavne vækst, forandring og overflod. Den sender en frekvens ud, som skaber harmoni i dine relationer. Den åbner dit hjerte op for at give og modtage ubetinget kærlighed.
Jadeit beskytter din aura mod uønsket energi. Den er god til dig, som går healingens og transformationens vej. Den har en nærende energi, som får dig til at føle dig tryg, støttet og guidet fra et guddommeligt sted. Jadeit er en beskytter sten. Den forbinder dig med visdom fra dine fysiske og sjælsmæssige forfædre. Den forbinder dig også med ældgammel visdom fra Moder Jord. Så du kan trække på styrken fra dem, som har gået vejen før dig. Den er en talisman for helhed, medfølelse og indre visdom.

