Gratis fragt ved køb over 500 kr

Delfin

Delfinen lærer dig at leve i overensstemmelse med naturens mønstre og rytmer. Den lærer dig at ræsonnere og kommunikere med alt det, som er. Den hjælper dig med at dele denne visdom med alle, som bliver inspireret af dig.

Mange er af den opfattelse, at delfiner er visere end mennesker, når det kommer til kærlighed. Deres intelligens og hjerne er på et højere bevidsthedsniveau. Det siges, at delfiner er på et højere niveau end mennesker – især på det spirituelle plan.

Delfiner er forbundet med åndedrættets kraft og forløsning af følelser. Delfinens kraft kan hjælpe dig, hvis du ofte undertrykker følelser og skubber dem væk. Det kan være følelser som vrede, tristhed, smerte og sorg. Ved at skubbe følelserne væk, skaber du et ustabilt fundament og et blokeret energifelt, som på sigt kan skabe fysisk sygdom. Ved at undertrykke kan du til sidst føle dig død ift omverdenen.

Så delfinen lærer dig at trække vejret dybt, så du får fat i de følelser, som du har undertrykt, så du kan forløse de gemte følelser. Delfinen vil lære dig at trække vejret frit og se alle følelser som naturlige. Den opmuntrer dig til at udtrykke dine dybeste behov og drømme. Delfinen vil hjælpe dig med at manifestere og med at bruge din stemmes kraft til healing eller kommunikation.

Delfinen forbinder dig med din indre natur. Brug deres kraft og visdom til at åbne dig op for kærlighed, harmoni og balance. Udtryk din indre sandhed og vær tro overfor dig selv. Følg din indre glæde. Den opmuntrer dig til at finde tilbage til dine rødder, dybden i dig selv og genopdag den kærlighed, som du virkelig er. Delfinen viser dig, at det vigtigste i livet er kærlighed. Så husk vigtigheden af at elske dig selv og den verden, som du befinder dig i.

 

Se vores udvalg af Delfin