Din kurv er lige nu tom!
Blå rosakvarts er en meget sjælden udgave af rosakvarts, som alle kender. Jeg er personligt mere vild med den blå rosakvarts – som har en grålig tone.
Blå rosakvarts har en blid og kærlig energi som rosakvarts, men denne form for rosakvarts har også en beroligende energi.
Blå rosakvarts forstærker din følelsesmæssige healing. Den blødgør og healer følelsesmæssige sår. Den er værdifuld for dig at arbejde med, hvis du har gamle traumer, hjertesorger eller sorg. Dens kærlige energi får dig til at acceptere dig selv og elske dig selv.
Den blå rosakvarts arbejder også med dit halschakra og hjælper dig med at udtrykke dig selv. Den fylder dig med en følelse af tillid, når du skal udtrykke dine tanker, følelser og din kreativitet med andre. Den er fantastisk at arbejde med, hvis du er kunstner, forfatter og arbejder med kommunikation i det hele taget.
Den arbejder med medfølelse og empati både ift dig selv og andre. Den styrker din evne til at forstå og forbinde dig med dine følelser og de oplevelser, som du har været igennem.
Blå rosakvarts forstærker dine spirituelle forbindelser og din intuition. Den styrker din evne til at forbinde dig med dit højere selv, din indre visdom og de guddommelig riger.
Blå rosakvarts reducerer stress og angst. Den fylder dig med en indre fred og ro. Den er derfor fantastisk at bruge under meditation og for at slappe af.