Gratis fragt ved køb over 500 kr.

Healing

Healing

Jeg har arbejdet med healing siden 2013.

Jeg ser mig selv som en spirituel vejleder, som er med til at igangsætte dybt transformerende processer i dig igennem clairvoyante budskaber og healing.

Min måde at se healing på har ændret sig meget over de sidste par år. Jeg arbejder i stor tillid til min intuition og inddrager de redskaber, som jeg har med mig min træning i dette liv – både fra fysiske men også  fra åndelige lærermestre.

Jeg arbejder blandt andet med følgende problematikker:

Livsformål

Dybt ønske om forandring

Mistrivsel i familien

Livskrise

At vælge dig selv til

Sygdom

Kærlighed og selvkærlighed

Tvillingeflammer

Spirituel opvågnen

Vækkelse af dine iboende evner

Slip af kontrol og styring

Husrens

Den dybeste healing får du ved, at vi først tager en snak i telefonen om, hvad der fylder i dit liv. Hvorfor du er draget af at få en healing af mig? Du kan stille de spørgsmål til mig, som du ønsker, at jeg skal stille ind på clairvoyant.

Når vi har afsluttet vores samtale, så beder jeg dig lægge dig ned og sige ja i hjertet til at modtage healingen. Jeg anbefaler, at du booker en session en dag, hvor du har mulighed for at overgive dig til processen resten af dagen. Du vil ofte være træt og følsom efter healingen. Så giv dig selv den gave, at du har fri til at være i processen resten af dagen.

Jeg har evnen til at gå ind i din krop og se, hvad der blokerer i dig lige netop der, hvor du er nu. Det kan være forhindringer, som blokerer dig i forhold til økonomisk og spirituelt flow. Det kan påvirke din evne til at tiltrække ubetinget kærlighed eller de rigtige relationer spirituelt, arbejdsmæssigt eller venskabeligt. Det kan være blokeringer, som skaber et energetisk og fysisk ubehag i din krop.

Jeg scanner din krop igennem for sort magi, witchcraft eller anden magi, som er lagt på dig i gamle liv af dig selv eller andre, som skaber ubalance i eller omkring dig.

Jeg arbejder også med at aktivere, rense og opgradere dine chakra. Jeg gennemgår de forskellige energilegemer, som der omgiver din krop, så disse legemer er fuldstændigt rensede for gammel og fremmed energi og at energilegemerne er lukkede for uønsket energi. Jeg arbejder med din kundalini energi. Jeg mærker ind, om denne energi er aktiveret i dig. Om kundalini energien er i balance og om du er klar til at få ført energien igennem de nye chakra, som jeg arbejder med.

Når du ønsker at booke en healing hos mig, så går jeg altid ind og mærker efter, om jeg er den rigtige healer til dig. Jeg er altid bundærlig. Hvis jeg får et nej, så vil jeg ofte få et bud fra mine guider om, hvem der kan være den helt rigtige healer til dig.

Andre gange går jeg ind og anbefaler dig, at du skal starte med at arbejde med udvalgte krystaller i en måned eller to, inden jeg fornemmer, at du er klar til den dybe transformation, som en healing fra mig vil igangsætte.

En dyb healing vil altid igangsætte en stor proces i dig. Du vil kunne blive mere træt, have hovedpine, fysisk udrensning, mere intens drømmeaktivitet mm. Det er en helt naturlig reaktion på en healing og netop et tegn på,  hvor godt at du har taget imod healingen. Hvis du føler, at reaktionen er voldsom, så ræk endelig ud til mig på en sms. Så vil jeg lige scanne dig igennem og regulere det, som der skal til i din krop.

Behandler

Sophia Ayoanna

Hvor foregår det?

Healingen foregår som fjernhealing. Når vores nye healerhus står klar i Nees, så vil der igen blive åbnet op for fysiske healinger.

Pris for healing

Healing som fjernhealing
Pris 1100 kr

Varighed

Fjernhealing
Den tager omkring 1,5 time incl snak

Ønsker du at booke denne healing, så kontakt os herunder