Chakrasæt med kugler incl 1 gratis kugleholder
300.00 DKK Tilføj til kurv

Chakrasæt med kugler incl 1 gratis kugleholder

300.00 DKK

Chakrasæt med kugler
 
De kommer i en æske med skumgummi og et låg, så du kan tage æsken med dig <3 Størrelsen på kuglen gør, at du sagtens kan have en kugle i lommen <3
 
Jaspis rød
 
Denne sten har en stærkt jordforbindende energi, som især arbejder med dit jordstjerne-rod- og harachakra.
 
Den bringer dig en følelsesmæssig ligevægt og er spirituelt groundende.
 
Rød jaspis giver dig en dyb indsigt i personlige vanskeligheder og giver dig en stærk følelse af at være stabil.
 
Den vil styrke din proces med at vække og afbalancere din kundalini energi.
 
Den vil grounde dig, mens du udvikler dit spirituelle virke. Den støtter dig, når du er i en form for genfødsel. Den kan undervejs kalde relevante oplevelser fra gamle liv ind.
 
Den vil sørge for, at du føler dig beskyttet under hele processen. Hvis gammel frygt eller følelsen af at blive undertrykt kommer ind i din bevidsthed i processen, så vil rød jaspis hjælpe dig med at slippe og heale disse følelser.
 
Vibrationen fra denne sten giver dig styrke og energi og sørger for, at du er centreret og i balance.
 
Karneol
 
Denne sten får dig til at handle, og som giver dig mod og selvtillid til at bevæge dig på en ny vej i livet. Den får livskraften til at flyde i dig.
 
Den stimulerer ambitioner og drive i dig og booster dine kreative evner. Den healer dig, hvis du føler vrede og gør dig rolig.
 
I gamle dage beskyttede karneol sjæle på rejsen over på den anden side.
 
Karneol har en meget stærk energi, som får din motivation til at accellere og den gør dine mål klare, så du kan finde din retning i livet. Den fylder dig med varme og glæde og forstærker din koncentration.
 
Den styrker din viljestyrke og styrker din manifestationsevne.
 
Karneol arbejder med dit harachakra – så den styrker din blære. Den hjælper dig med at slippe følelsen af skyld og skam og får dig til at rumme alle dine følelser, så du kommer i fuldstændig balance.
 
Den styrker din evne til intimitet.
 
Tigerøje
 
Tigerøje giver skarpsindighed og overblik. Den stimulerer din hjerneaktivitet og koncentrationsevne og klarer dine tanker, når du føler dig træt og ukoncentreret.
 
Tigerøje giver jordforbindelse, uden den får dig til at føle dig tung. Dette er især godt i situationer, hvor du har brug for at være koncentreret, inspireret og til stede, og hvor du er omgivet af en masse påvirkninger udefra, som under normale omstændigheder ville gøre dig træt og forvirret.
 
Når du arbejder med denne sten, vil den vise dig sandheden om dig selv. Den vil i alle situationer søge at nå ind bag masken og gøre dig opmærksom på, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Måske vil du opdage, at du selv bærer en stor del af skylden for evt problemer ift andre mennesker.
 
Det er en meget ærlig sten, der skærer lige igennem de illusioner, du har om dig selv og viser dig de reelle facts. Brug den derfor også til at finde de sider af dig selv, der trænger til at ændres.
 
Den er også god, hvis du bekymrer dig. Den vil give dig styrke til at komme videre, selvom tingene ser tunge ud.
 
Aventurin grøn
 
Grøn aventurin er en overflodssten, der giver held i kærlighed og pengesager. Den stimulerer din følelse af, at alt, hvad du ønsker dig, kan du få, og alt, hvad du kan forestille dig, er tilgængeligt for dig.
 
Når denne følelse er konstant aktiveret, så er det den energi, du sender ud. Det, du sender ud, kommer tilbage.
 
Glæde, lethed og tiltro vil du kunne tiltrække. Går du rundt og er tungsindig, har mistet troen på livet, føler dig ensom og afskåret, så prøv at arbejde med denne sten.
 
Den giver dig tillid til, at livet nok skal hjælpe dig. Du vil få de ting, som du har brug for. Når du viser en tillid til Universet, åbner du døren for, at Universets overflod kan komme til dig.
 
Det kan være, at gaven ikke har den form, som du troede, at den ville have. Vær åben til at modtage uanset formen på gaven. Du kan ikke modtage en gave med lukkede hænder.
 
Den er god til din udviklingsproces. Den lukker os ud i solskinnet, giver dig lyse og fremadrettede tanker.
 
Sodalit
 
Sodalit har en stærk vibration, som understøtter dig i udviklingen af dine psykiske evner og i udviklingen af din intuition.
 
Sodalit støtter dig, hvis du skal tale foran andre. Den støtter din evne til at kommunikere.
 
Den vil støtte dig i at forstå emner som tarot og astrologi.
 
Sodalit er fantastisk, hvis du arbejder som underviser, forfatter eller student. Den vil støtte dig i at forstå dybe filosofiske emner. Sodalit støtter dine kreative evner og stimulerer dig til tale din egen sandhed og følge din egen sandhed. Den vil støtte dig i at tænke rationelt og intuitivt og kommunikere dine tanker ud, så du er tro mod dig selv og forbliver rolig og afslappet.
 
Den beroliger dine følelser og giver dig en stærk klarhed ift dine tanker. Den bygger dit selvværd op. Den vil berolige dig, hvis du bliver ramt af panik – især hvis du skal tale foran store forsamlinger.
 
Bjergkrystal
 
Denne krystal arbejder sammen med den hvide stråle.
 
Bjergkrystal har en meget stærk vibration. Den har stærke egenskaber og er nem at kode.
 
Denne krystal arbejder sammen med dit kronechakra, sjælstjernechakra og de chakra, som befinder sig over dit hoved.
 
Den forbinder dig med dit guddommelige selv også kaldet dit højeste selv. Den forbinder dig med dine guider.
 
Bjergkrystal bringer klarhed ind i din kommunikation og forstærke din klarhed ift dine tanker.
 
Bjergkrystal er fantastisk at bruge som healer. Den har en positiv effekt på alle chakra. Den beskytter og udvider din aura.
 
Bjergkrystal er fantastisk til meditation, da den forstærker din evne til at forbinde dig med de højere riger. Den er fantastisk at kode med bekræftelser.
 
Ametyst
 
Ametyst er meget smuk og er en af de mest kendte krystaller i Verden. Ametyst er en stærkt healende krystal, som arbejder med den lilla flamme. Den fremmer din spirituelle vækst.
 
Ametyst giver dig en fredfyldt og opladende søvn.
 
Den er meget stærk til spirituel og følelsesmæssig healing.
 
Ametyst kan støtte dig i at slippe afhængighed. Den er stærkt beskyttende mod uønsket energi. Den forstærker energien i healing og i andre krystaller.
 
Den forbinder dig med mesteren for krystaller – Greven af Saint Germain – som kan åbne for din visdom omkring krystaller fra gamle liv.
 
Krystal Kugle
 
De ægte krystalkugler er lavet af kvarts (bjergkrystal, rosakvarts, røgkvarts m.fl.) og andre stentyper. Der findes også udgaver, der desværre er lavet i glas. Men jeg sælger kun den ægte vare
 
Ordet krystalkugle får de fleste til at tænke på spåkoner, troldmænd og sort magi.
 
Men krystalkuglen er et fantastisk værktøj. Hvis du har clairvoyante evner (liggende latent i dit pandecenter), så kan du ved hjælp af krystalkuglen og træning lære at se andre menneskers aura, fremtid og fortid ved at koncentrere dit blik ind i kuglen. Du ser billeder reflektere sig indeni kuglen, og efterhånden som du øver dig, vil det være muligt at se disse billeder lige så klart som kuglen selv.
 
Som healer kan du bruge kuglen til at stille ind på klienten og dennes energi. Hvis du træner dig i at blive psykisk kanal, så er det meget vigtigt, at du husker at sætte din egen bevidsthed til side, så din egen underbevidstheds forskellige filtre ikke forstyrrer de informationer, du forsøger at modtage og videresende.
 
Kuglen er også velegnet til massage på ryggen og for at løsne og forløse spændinger.
 
Krystal kuglen sender energi i alle retninger.

På lager

Krystalguidning

Er denne verden ny for dig eller er du i tvivl om, hvilke krystaller som er gode for dig? Så kan jeg guide dig.