Dravit

Dravit

60.00 DKK

Dravit – brun turmalin

Nøgleordene for denne sten er stærk jordforbindelse og selvaccept.

Denne sten er gennemsigtig og næsten sort, selvom farven er grøn/brun. Den har en stærk jordforbindende energi. Den gør dig rolig og afslappet i din krop. Den får dig ned fra de højere luftlag og forbinder dig med Moder Jord.

Dravit renser dig meget dybt energetisk og styrker din udholdenhed, når du går igennem svære situationer. Den hjælper dig med en dybere accept af dig selv – især af de dele af dig selv, som du ikke kan lide og som du ville ønske ikke var der. Ved accepten bliver det muligt for dig at komme videre med dit liv.

Dravit får dig til at slippe gamle følelsesmæssige problemer og giver dig følelsen af, at du godt kan løse disse problemer og følelser uden at gemme dem af vejen og lade dem sætte sig fast i dit system.

Som nævnt før så styrker den din selvaccept og dit selvværd, og den hjælper dig med at elske dig selv.

Mange er tiltrukket af sten, der arbejder med højere energilag og din spiritualitet, men du er nødt til at arbejde med jordforbindende sten også, da vigtige problematikker kan blive overset, og så vil de lige pludselig vælte dig omkuld. Så hvis du nogle gange reagerer voldsomt ud af det blå, så vil denne sten hjælpe dig indtil, hvad der ligger bagved denne reaktion.

Den får gamle mønstre og problemstillinger frem, så du kan få kigget på dem og forløst dem. Den får dig til at acceptere gamle ting ved dig selv og til at tilgive gamle måder, som du har handlet på.

Læg den på dit hjertechakra for at slappe af og slippe de ting, som du ikke har brug for at bære mere. Den renser din aura for negativ energi, og den fylder derefter din aura med kærlig energi.

Brug den i situationer, hvor du er stresset og du synes, at livet er hårdt at være i.

Den er god til at hjælpe dig med at slippe afhængigheder.

På lager

Krystalguidning

Er denne verden ny for dig eller er du i tvivl om, hvilke krystaller som er gode for dig? Så kan jeg guide dig.