Forside

Velkommen til mit univers

 

Jeg hedder Susanne Bach Nielsen. Jeg arbejder som shaman- og krystalhealer. Holder foredrag og har en krystalbutik i min klinik og på facebook. Jeg holder åbent i butikken i klinikken efter aftale.

 

I juli 2012 tog jeg en beslutning, som viste sig at ændre mit liv for altid. Jeg bad efter mange overvejelser om at få en kanalisering fra shamanen Jonnya Idskov Thulstrup, som på en gang skræmte mig fra vid og sans og som på samme tid tiltrak min opmærksomhed som den stærkeste magnet.

 

Kanaliseringen med de dybe budskaber, som ramte mig dybt i hjertet og sjælen, gav mig modet til at træde ud af skyggen, tage min kraft til mig og stille mig ud i lyset.

 

Har arbejdet i den finansielle verden i mange år og til sidst i modeverdenen, men det med at tænde lys i mennesker - noget som får mit hjerte til at synge - var ikke med i min jobbeskrivelse.

 

Første skridt efter 2 kanaliseringer var at læse til reiki healer. Derefter læste jeg til krystalhealer, men mit hjerte havde en dyb længsel efter at starte på uddannelsen som Ny Tids Shaman. En uddannelse, som jeg startede på sidste år. Yderligere indså jeg, at jeg måtte sige mit job op for at være tro overfor mig selv. Et presset arbejdsliv på et job langt fra min bopæl gjorde mig til en version af mig selv som mor, kæreste og menneske, som jeg ikke ville være mere.

 

Har sideløbende med terapier og uddannelse arbejdet med børn. Det er om noget livsbekræftende. Den 01.08.14 realiserede jeg min drøm om at arbejde ud fra mit hjerte og blive min egen chef og åbnede HeartOfDreams.

 

Måske tænker du, at det er en kort erfaring som shaman, men jeg har allerede taget store skridt. Jeg har haft over 80 personer i terapi med vidt forskellige problematikker. Derudover er en shaman den sårede healer. Shamaner har typisk et hårdt liv bag sig med mange udfordringer, som netop gør, at shamanens kraft bliver meget stærk ved at have gennemgået mange hårde ting selv og være kommet videre. Hvis du som mig har en stor interesse for shamanisme, så har du sikkert som jeg været shaman i mange inkarnationer. Jeg har været shaman i mange af mine tidligere liv og længtes efter at arbejde som shaman i Ny Tids energi <3 Håber, at dette har vakt din interesse.